| Der findes to internationalt
anerkendte medikamenter til behandling: Zink eller Penicillamin.
Behandlingen foregår i to faser, en afgiftningsfase
og en vedligholdelsesfase.
Ved en behandling med Penicillamin anvendes dette stof både
i afgiftningsfasen og til vedligeholdelsesbehandlingen. Penicillamin
binder kobber til sig og udskilles i urinen. Under behandlingen
nedsættes kobbermængden i kroppen, hvorved følgerne
af kobberforgiftningen aftager eller forsvinder. Symptomerne
fra nervesystemet kan i en periode blive forværret,
men på længere sigt vil symptomerne forsvinde.
Den fremadskridende ødelæggelse af leveren vil
ligeledes ophøre, og leverfunktionen kan blive helt
normal. Sammen med Penicillamin skal indtages et tilskud af
B-vitamin.
Behandlingen med Penicillamin er desværre
ikke helt uden bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger
er:
- hududslæt
- påvirkning af nyrer
- eller påvirkning i antallet af blodlegemer.
Behandlingen skal derfor nøje overvåges
af en læge. På grund af forværringen i afgiftningsfasen
og bivirkningerne i vedligeholdelsesfasen behandles de fleste
danske Wilson patienter med Zink. Zink virker ved at forhindre
optagelse af kobber via tarmen og ved at stimulere dannelsen
af et bestemt protein i cellerne (metallothionin), som binder
kobberet, specielt i tarmslimhinden. Ved zinkbehandling kan
i afgiftningsfasen suppleres med et stof der udskiller det
ophobede kobber, f.eks. trientin eller tetrathiomolybdat.
Anvendelsen af disse præparater kræver særlig
tilladelse. Ved begge behandlinger kan det være hensigtsmæssigt
at tage et tilskud af E-vitamin.
|
